Skadecenter


I denne afdeling finder du vores pladeværksted, og her kan du trygt overlade din personbil eller varevogn til vores højtuddannede pladesmede. De gennemgår løbende uddannelse, så de har de nødvendige kompetencer til at kunne oprette din bil.

Garanti for sikkerhed når skaden er sket
Bilmodellerne fra Volvo og Renault har i dag en meget høj kollisionssikkerhed. En af mange årsager til dette er, at pladedelene bliver svejset med meget høj spænding ved fabrikation. Det er derfor vigtigt ved reparation af en kollisionsskade at svejse bilen med meget høj spænding.

Hos Sondrup Bilcenter kan vi svejse med op til 12.000 ampere – hvilket helt ekstraordinært er mere end fabrikkerne foreskriver.

Det er en meget kompliceret opgave at sætte en bil rigtigt sammen, og det er derfor vigtigt, at du kommer til en specialist, når uheldet er ude. En Volvo skal derfor laves på et Volvo værksted, og en Renault skal laves på et Renault værksted. Vi er hos Sondrup Bilcenter specialister i Volvo og Renault, og du kan derfor trygt vælge os, hvis skaden er sket. Din kollisionssikkerhed er dermed stadig intakt efter en skade.

Teknologisk Institut
Vi er tilsluttet Teknologisk Instituts værksteds- og værktøjskontrol, som løbende kontrollerer kvaliteten af vores udførte reparationer og værktøj, og du har derfor en garanti for kvalitet hos Sondrup Bilcenter.

Links
Gunnar Clausens Vej 4 - 8260 Viby J. | Telefon 86 28 23 44 | E-mail: sondrup@sondrup-bilcenter.dk | (Salg og Service)
Ravnsøvej 40 - 8240 Risskov. | Telefon 86 28 23 44 | E-mail: sondrup@sondrup-bilcenter.dk | (Service)