| Sondrup Bilcenter A/S Brugte biler | Nyheder:
 |
Ansøgning til Sondrup Bilcenter A/S Servicekort.
Klik på link
https://www.ikano.dk/autoans/q8SondrupBilcenter/sendansoegning_lilleskema_kiosk.asp
|
 |
Fra efteråret 2011 kan kunder hos biludlejningsfirmaet Europcar vælge at leje en Renault elbil. Europcar har nemlig lige bestilt de første 500 elbiler til udlejning.
Står du i Berlin, Rom eller Paris og har brug for at leje en bil, kan du i dag vælge mellem en række forskellige mærker og størrelser. Alle har de dog til fælles, at de bliver drevet af enten diesel eller benzinmotor. Men til efteråret næste år får kunderne endnu en mulighed. Nemlig at leje en Renault elbil.
I første omgang vil kunderne kunne vælge mellem to modeller, Renault Kangoo Z.E. og Renault Fluence Z.E., mens den smarte Renault Zoe Z.E vil kunne lejes fra 2012.
Om baggrunden for aftalen siger Uwe Hochgeschurtz fra Renault:
” Renault er overbevist om, at en mulighederne for introducere elbiler for de almindelige bilkøbere, er at gøre det muligt for dem at leje en elbil. Og vi er meget glade for, at vi nu har indgået dette samarbejde med Europcar", siger han.
Også hos Europcar er der glæde over aftalen.
” Kombinationen af vort netværk og Renaults elbils-teknologi baner vejen for et markant nyt skridt fremad. Og Renaults elbiler passer godt ind i vores i forvejen miljøvenlige bilflåde", siger Rafael Girona fra Europcar.
|
 |
To uden tag - tak
Med præsentationen af de to cabriolet’er - Renault Wind og Renault Megane CC - er livsstilsbiler og vind i håret atter tilbage på Renaults menukort. Men også sportslige udgaver af Megane og Clio, samt ny motorteknologi er attraktionerne på Renaults stand i Geneve
Mens Frankfurt Motorshow var fuldstændig domineret af Renaults kommende fire elbiler, markerer Geneve Motorshow forårets komme med introduktionen af Renaults to nye cabriolet’er - Renault Megane Coupé-Cabriolet and Renault Wind.
Geneve også stedet, hvor man kan kigge nærmere på GT versionen af Megane, samt Renault Clio Gordini RS, der helt i Gordini-ånden, er klædt i blåt med smarte hvide striber. Clio RS Gordini følger dermed i lillebror Twingo Gordini RS fodspor.
Men har Renault helt glemt miljøet, vil nogle sikkert spørge? Nej, bestemt ikke. Derfor viser Renault blandt meget andet også morgendagens nye gearkasse – Renault Efficient Dual Clutch. I daglig tale kaldet EDC. En automatgeraskasse, der forener behageligheden ved automatisk gearskift med den manuelle gearkasses hurtighed og god brændstoføkonomi. Og det endda til en merpris på blot 20.000 kroner, hvilket er mere end 10.000 kroner billigere end tilsvarende gearkasser.
Desuden fortsætter Renault kampen for at mindske CO2 udledningen fra de eksisterende motorer. Geneve er derfor også stedet, hvor Renault præsenterer hele fem modeller med endnu lavere CO2 udledning end tidligere. Nemlig Twingo (94g/km), Clio (98g/km), Megane (114g/km), Scenic (125g/km) and Laguna (122g/km).
Renault Wind – den franske humørpille
På Geneve biludstillingen viser Renault en helt ny coupé-roadster. Bilen hedder Renault Wind og chassiet er udviklet af Renault Sport Technologies, for at sikre optimal styring og vejgreb.
Renault Wind fås med to motorer. En 1.6 liters heftig sag med ikke færre end 133 hk ved 6750 omdr/min. Denne motor er udviklet af Renault Sport Technologies og er en sand kraftbombe.
Kan man nøjes med mindre power kan Wind også fås med den velkendte og meget roste 101 hk. TCe motor, som blandt andet findes i Renault Clio. Renault Wind er en to sædes coupé-roadster med en længde på 3.83 meter, og med en enestående og unik måde at åbne taget på. En procedure, der blot tager 12 sekunder.
Selv om den nye Renault Wind er designet til mennesker, der ønsker en bil naboen ikke har, betyder det ikke, at de må gå på kompromis med funktionaliteten. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der selv med taget foldet ned i bagagerummet, er 270 liter bagageplads til rådighed.
Renault Megane CC – cabriolet til og for alle
Da Renault Megane CC så dagens lys tilbage i 2003 var det lidt af en nyskabelse. Med todelt glastag og plads til fire ombord, gjorde den det muligt at kombinere lysten til en cabriolet, med ønsket om at få en bil, der kunne anvendes hele året.Her efter produktionen af knap 171.000 eksemplarer er Renault nu klar til at sætte produktionen af efterfølgeren i gang og Geneve er det første sted, hvor den nye Megane CC vises offentligt.
I forhold til forgængeren er der en række banebrydende nyskabelser. Først og fremmest er bilens dynamiske evner blevet opgraderet betydeligt. Et 80 procent stivere karosseri, koblet med en strammere affjedring, og en bedre afstemt servostyring sikrer, at den nye Megane CC også appelerer til de, der ønsker en sportslig bil. Det er blandt andet muligt at få bilen i en speciel GT version, hvor 18 tommer alufælge og et specielt body kit er standard.Det todelte glastag er bibeholdt i den nye Megane CC, blot med den tilføjelse, at det nu er endnu hurtigere at åbne og lukke. Kun 21 sekunder går der fra, at man har trykket på knappen, til taget ligger foldet sammen i bagagerummet, der i parantes bemærket rummer 417 liter bagage med taget oppe og 211 liter med taget nede.
Men bilen er naturligvis sjovest med taget nede og fornemmelsen af at køre åbent er blevet endnu mere udtalt i den nye Megane CC. Forruden er nu anbragt seks centimeter længere fremme for at skabe endnu mere plads til den åbne himmel, men for at sikre minimal turbulens er der bag bagsædets hovedstøtter anbragt en fast glasplade, der helt op til 90 km/t sikre næsten vindstille forhold i kabinen.
I forhold til forgængeren er den nye Megane CC vokset. I alt er den blevet 13 centimeter længere, 3,4 cm bredere, 3 centimeter højere, mens akselafstanden er øget med 8,7 cm.Nyt i forhold til forgængeren er også motorudvalget, der inkluderer både benzin og dieselmotorer. Indgangsversionen en 1.6 liters benzinmotor med 110 hk og seks gear.
Ønsker man yderligere power er der muligheden for den meget roste 1.4 liters TCe motor med 130 hk. Derudover fås bilen med 2.0 liters benzinmotor og 140 hk.
På dieselsiden er der ligeledes tre motorer at vælge imellem. 1.5 Dci med nyskabelsen - Renaults nye EDC gear. En automatgearkasse med dobbeltkobling, a la VW’s DSG gear. Derudover fås den med 1.9 liters diesel og 130 hk og den store 2.0 liters dieselmotor med 160 hk.
Clio Gordini R.S. – rå power
Efter sidste års lancering af Renault Sports lommeraket – Twingo Gordini R.S. - er turen nu kommet til Clio Gordini R.S., som får premiere i Geneve.
Clio er en af Renaults absolutte bestsellere. Siden introduktionen i 1990 er der solgt mere end 10 millioner og med mere end 70.000 Clio R.S siden år 2000 er Clio den mest populære “folkebil” til både rally og racing. Clio faktisk den næstbedst sælgende bil i Europa i sit segment.
Clio Gordini R.S. er på alle måder en giftig sag. Motoren er en 2.0 liters benzin, der yder 203 hk og har et drejningsmoment på 215 Nm, der trækker helt fra bunden.
Chassiset bærer den umiskendelige Renault Sport signatur, der er kendt for at få det bedste ud af hver enkelt bil. Designet er heller ikke til at tage fejl af. Naturligvis er bilen blå med distinkte hvide striber. Et kendetegn Gordini bilerne har båret siden 50’erne, men det er også muligt at få den i mere “diskrete” klæder, som blandt andet hvid, eller sort.
Alle farver der står godt til bilens rå look, der blandt andet understreges af 17 tommer alufælge. Men indenfor er der også kræset for føreren. Speciele sportssæder, ESP, der naturligvis kan slåes fra, klimaanlæg og 80 watts Radio/CD er blandt de selvfølgelige ting i denne raket af en bil.
GT og GT Line- sejere Megane
Den nye Megane er, selv i basisudgaven, rap at se på. Men nu bliver den endnu mere sportslig. Renault introducerer GT og GT Line, der sætter streg under Meganens sportslige grunddesign.
GT- line er den mindst vidtgående version. Her har man blandt andet implementeret nyt design på forkofangeren med nyt luftindtag. Bagkofangeren prydes blandt andet af en aerodynamisk diffuser og GT – line betyder blandt andet 17 tommer alufælge. Også indenfor er der nyheder. Mørkt R.S. interiør, alupedaler, carbon dørhåndtag, og de samme sæder som sidder i R.S. versionerne, der giver forbilledlig komfort og sikrer optimal støtte ved kurvekørsel. Samtidig har bilerne samme opsætning som Megane Coupe, hvor man til forskel fra den almindelige Megane har hårdere affjedring.
Motormæssigt er det muligt at få GT- Line versionerne med 110 hk diesel med den nye dobbeltkoblings gearkasse ( EDC - Efficient Dual Clutch) og så den 1.4 liters TCe motor, der yder 130 hk.
GT versionerne – der er inspireret af Megane R.S. bliver endnu mere eksklusiv med et tykt læderrat med “thumb grip” som det er udviklet til Megane R.S. Og det rå look understreges af 18 tomme alufælge og GT versionen er kun mulig at få med de store motorer – det vil sige 180 hk TCe motor, og den store 160 hk diesel. Til at tøjle kræfterne har man importeret affjedringen fra Megane RS og bremserne er effektive 296 mm ventilerede skiver foran og 260 mm skiver begved. Både Megane GT and Megane GT Line vil blive markedsført fra juni måned. Det er endnu for tidligt at sige noget om priser og og hvorvidt en eller begge af disse versioner kommer til Danmark.
Ny dobbeltkoblingsgearkasse
VW og Audi har imponeret bilverdenen med deres DSG gear, og nu følger Renault så efter med vores version, kaldet EDC.( Efficient Dual Clutch). Og det endda tril en pris der er væsentlig under hvad DSG gearet koster. Merprisen for EDC gearet er omtrent 20.000 kroner, mens man må slippe mindst 10.000 kroner ekstra for et DSG gear.
EDC dobbeltkoblingsgearkassen giver alle fordelene fra en automatgearkasse, koblet med fordelene fra en manuel gearkasse. Nemlig hurtigere skift og lavere brændstofforbrug.
Faktisk sparer man op til 17 procent brændstof, hvilket svarer til en besparelse på 30 gram CO2 pr/km. EDC gearkassen, der blandt andet også har hill start assist, vil være mulig at få på hele Megane serien – der også omfatter Scenic/Grand Scenic.
I første omgang er det versioner med 1.5 Dci motor, der får den nye gearkasse og dermed har den et så lavt CO2 udslip som 114g of CO2/km.
Længere på literen
Renault arbejder intensivt på at blive den bilproducent, der har det laveste Co2 udslip. Elbilerne skal yde deres bidrag til dette, men hjørnestenen i strategien er fortsat udvikling af den traditionelle motorteknologi så man opnår bedre ydelser og mindre forbrug.
I Geneve viser Renault det seneste resultater, når det gælder et lavere brændstofforbrug ved hjælp af forholdvis enkel teknologi og det kan ses på en række af vores modeller, der har fået sænket brændstofforbruget yderligere. To modeller der endda har en CO2 emission under 100 gram/km.
Twingo dCi 85 Renault eco² 94g of CO2/km
Clio dCi 85 Renault eco² 98g of CO2/km
Megane dCi 110 EDC Renault eco² 114g of CO2/km*
Scenic dCi 95 Renault eco² 125g of CO2/km
Laguna dCi 110 Renault eco² 122g of CO2/km
Renaults arbejde med at reducere brændstofforbruget og dermed CO2 udledningen har allerede båret frugt. I 2009 havde 65 procent af alle Renault solgt i Europa et C02 udslip på 140 g/km, sammenlignet med året før, hvor det var 60 procent.
|
 |
Sikkerhed, skandinavisk design og hensyn til miljøet er noget, man forbinder med Volvo-mærket. Men med den nye S60 præsenterer svenskerne noget nyt – den frække Volvo. Nu skal ting som køreglæde, design i verdensklasse og innovativ sikkerhed være med til at trække nye kunder ind i Volvo-forretningerne.
Volvo har netop præsenteret en online-kampagne, hvor brugerne har mulighed for at se tingene fra en lidt anden vinkel med spotlight på egenskaber som ekstrem køreglæde og dristigt design.
"Den nye Volvo S60 er en dynamisk bil med et spændende design og helt nye sikkerhedssystemer. Vi viser, hvad den formår og hvor sjov den er at køre," forklarer Michael Persson, direktør for Volvo Cars' afdeling for global markedsføring.
I forbindelse med kampagnen er der er produceret en række korte film på Volvo's testbane. Når man ser filmene, kan man vælge blandt overskrifter, der fortæller hvilken test, der er tale om, og man kan vurdere, hvor fræk man synes, Volvo S60 er.
Den første film viser en slalom-test, og på level to suser en rød S60 rundt på en slalombane, der er afmærket med kegler. For hvert niveau stiger både hastighed og spænding. Samme princip gælder de øvrige film.
Ingen snyd
"Der er på ingen måde manipuleret med filmene. S60 lever bare op til sit sportslige design og viser Volvo fra sin sjove side," fastslår Sven de Smet, som er ansvarlig for udvikling af kampagner hos Volvo Cars.
En verdenskendt stuntman har planlagt de forskellige baner og indslag i samarbejde med Volvo-teamet. Efter at have testet Volvo S60 på banen, fik han lyst til at tilføre sine stunts lidt ekstra krydderi.
"Vi opfordrer selvfølgelig ingen til at køre på den måde. Det vi har ønsket, er at vise, at bilen kan klare alt dette og mere til takket være dens enestående køreegenskaber og nye tekniske løsninger," forklarer Sven de Smet.
Der er et level fire, hvor spørgsmålet 'Ikke fræk nok? Fortæl os det!' dukker op. Besøgende på websiden bliver bedt om at indsende forslag til hvilke udfordringer, sidste level skal byde på.
"Vi nægter at springe biler i luften eller udsætte nogen for fare, men bortset fra det er vi åbne for forslag," siger Michael Persson.
Fem finalister vil blive præsenteret på hjemmesiden, hvor det er brugerne, der kårer vinderen. Resultatet bliver offentliggjort sidst i april måned. Vinder-ideen bliver filmet i Los Angeles i starten af maj.
Kampagnen er stort set verdensomspændende og er netop skudt i gang samtidig med introduktionen af den nye Volvo S60 på Biludstillingen i Geneve. Den findes på www.volvocars.dk.
|
 |
Cape Town første stop-over havn i Volvo Ocean Race 2011-12
Når de deltagende Volvo Ocean Race både lægger ud fra Alicante, Spanien, til foråret næste år, sætter de kurs mod Cape Town i Sydafrika, der bliver første stop-over havn i denne efterhånden legendariske havkapsejlads.
Dermed er startskuddet gået for offentliggørelsen af navnene på de byer, der kan forvente besøg af Volvo Ocean Race flåden i 2011-12. Resten bliver offentliggjort i løbet af næste måned.
Volvo Ocean Race er det eneste professionelle sejlsportsarrangement, der besøger havne verden over, og det er en balanceakt at vælge en rute, der ikke alene byder på udfordringer, men som samtidig er attraktiv for både potentielle sponsorer og partnere og for de konkurrerende besætninger.
"Vi har modtaget over firs forslag til havne fra mange forskellige byer verden over, hver med deres egen kultur, specialiteter og udfordringer. Inden vi traf beslutning, har vi taget os god tid til at vurdere de mange forslag fra havne, som godt vil være vært for sejladsen. I takt med at vi forbedrer og løfter standarden for vores stop-overs, er det godt med en by som Cape Town, der deler samme vision og ambitioner," lød kommentaren fra direktør for Volvo Ocean Race, Knut Frostad.
Ben ét er 6.500 sømil langt og det ben, som den endelige vinder i 2008-09, Ericsson 4, gennemførte på 21 dage, 17 timer og 54 sekunder. Det er et af sejladsens længste, og historien viser, at det team, der vinder dette ben er endt med at sætte sig på vindertrofæet.
For Cape Town bliver Volvo Ocean Race det største arrangement efter FIFA World Cup. Der er solgt over to millioner billetter til World Cup'en, som afvikles rundt om i Sydafrika i juni måned i år.
V&A Waterfront i Cape Town er det perfekte sted for mandskaberne, når de i land skal forberede bådene til sejladsens næste etape, og også for gæster, som gerne vil nyde den unikke ånd og atmosfære, der hersker omkring denne klassiske havkapsejlads. Men der bliver ikke tid til hvil med et fuldt sejlprogram forud for starten på andet ben, bl.a. den vigtige in-port konkurrence, som både tæller point i kampen om det samlede vindertrofæ og tjener som pro-am racing.
Det næste, der bliver offentliggjort er navnene på de europæiske havne, incl. finaledestinationen, og den samlede rute, og det sker inden udgangen af marts måned i år.
Info om Volvo Ocean Race:
Næste Volvo Ocean Race starter i Alicante, Spanien, til foråret 2011
Cape Town har tidligere været vært for sejladsen syv gange
Bådenes design er underlagt restriktioner, og bådtypen er bygget til at sejle hurtigt
Det er over 37 år siden, den første sejlads (31.250 sømil) blev afviklet under navnet Whitbread Round the World Race
|
 |
Det anerkendte franske bilmagasin ”L’Automobile Magazine” har netop offentliggjort en kvalitetsundersøgelse, der omfatter 100 forskellige bilmodeller. Renault ligger i top 3 med hele seks modeller.
Ønsker man en mere driftsikker bil med et højere kvalitetsniveau end en ny Renault Laguna, må man ifølge L’Automobile Magazines 2009 Reliability Survey, finde pengene til en ny Mercedes C- klasse. Den topper nemlig listen over de mest driftsikre biler, mens Renault Laguna er lige efter på 2. pladsen.
Den flotte 2. plads sættes i relief af, at man på 4. pladsen finder BMW 3-serie, på 9. pladsen Audi A4 og på en 12. plads vel nok Lagunas største konkurrent, Citroën C5.
Undersøgelsen, der er udført for 20. år i træk, bygger blandt andet på spørgeskematilbagemeldinger fra læsere og resultater fra tests udført af L’Automobile Magazine, der er et af de mest anerkendte franske special magasiner for biler.
Men det er ikke kun i firmabilssegmentet, at Renault taget teten. I kategorien for de helt små biler, topper Renault Twingo listen som den mest driftssikre bil, foran konkurrenter som blandt andre Fiat 500 og Peugeot 107.
På samme måde er Renault Clio, der i år fejrer 20 års jubilæum, og p.t er den næstmest solgte bil i Europa i segmentet, at finde på 2. pladsen, med konkurrenter som Opel Corsa, Peugeot 207 og Skoda Fabia efter sig.
Rykker man en klasse op finder man også her Renault i Top3. Her er det den nye Renault Megane på 3. pladsen og beviser, at den kvalitetsmæssigt er helt med fremme.
Hos Renault er der naturligvis dyb tilfredshed med resultatet. Ansvarlig for kvalitet Jean Pierre Vallaude siger om undersøgelsen.
” Vores indsats for at højne kvalitet og pålidelighed er blevet fuldført. Vores produkter er med nogle få undtagelser alle i top 3 i dette års undersøgelse, hvilket er et stort fremskridt i forhold til sidste år. Her var kun to ud af otte biler med i top tre. I år har vi seks ud af ni”, siger Jean Pierre Vallaude.
Også hos Renault i Danmark er der naturligvis stor tilfredshed med resultatet.
” Der er ingen tvivl om, at Renaults nye biler, både hvad angår kvalitet og driftssikkerhed er langt foran de ældre modeller. Vi har fra interne kvalitetstests set udviklingen komme, og nu begynder vi så at se resultaterne i uafhængige tests, siger Renaults danske direktør Henrik Bang.
|
|
|